Almennyttig fond for fællesskabet
Bruun Laursens Fond er sat i verden for at skabe positive forandringer. Lokalt i hele landet. Vi ønsker at styrke det store fællesskab ved at støtte projekter, som gør en forskel for mennesker og miljøet. En for alle, alle for fællesskabet, sådan kan det også siges.


Fra Ebbe til eftertiden
Det hele startede med 175.000,00 på lommen.
En startkapital. Starten på et kapitel. Med pengene grundlagde Ebbe Bruun-Laursen sin virksomhed, som senere er blevet til Bruun Laursens Fond.
Fond, formål og fællesskab
Hos Bruun Laursens Fond har vi ét formål: at skabe positive forandringer.
Vores midler går til projekter og initiativer, der gavner samfundet som helhed, og som gør en forskel for mennesker og miljø. Lokalt og på landsplan. En for alle, alle for fællesskabet.
Der er åbent for ansøgninger to gange om året. Fristerne er d. 1. oktober og d. 1. april. Når du har sendt din ansøgning, kan du forvente at få svar inden for to måneder efter ansøgningsfristens udløb.
